Krkonose/Karkonosze-bjergene

Krkonose/Karkonosze-bjergene
Kæmpebjergene
Sněžka – den højeste top i området
Højeste punkt
Bjergtop	Sněžka / Śnieżka
Højde	1.603 moh.
Koordinater	50°44′10″N 15°44′25″Ø / 50.73611°N 15.74028°Ø / 50.73611; 15.74028
Geografi
Krkonose/Karkonosze-bjergene
Del af	Vestsudeterne
Lande	Tjekkiet, Polen
Beliggende i	Liberec, Hradec Králové, Lausitz, Mæhren, Nysa County[1], Województwo dolnośląskie, Schlesien
Bjergkæde­koordinater	50°46′N 15°37′Ø / 50.767°N 15.617°Ø / 50.767; 15.617
Natur
Beskyttet område	Krkonosen/Karkonosze biosfærereservat
Nationalpark	Krkonoše Nationalpark i Tjekkiet og Karkonosze Nationalpark i Polen

Krkonoše- Karkonosze- eller Kæmpebjergene (tjekkisk: [ˈkr̩konoʃɛ] (polsk: [karkɔˈnɔʂɛ], tysk: Riesengebirge), er en bjergkæde beliggende i den nordlige del af Tjekkiet og den sydvestlige del af Polen, en del af Sudeternes bjergsystem (en del af det bøhmiske massiv). Den tjekkisk-polske grænse, som deler de historiske regioner Bøhmen og Schlesien, løber langs hovedryggen. Den højeste top, Sněžka (polsk: Śnieżka, tysk: Schneekoppe), er Tjekkiets højeste punkt med en højde på 1.603 moh.

På begge sider af grænsen er store områder af bjergene udpeget som nationalparker (Krkonoše Nationalpark i Tjekkiet og Karkonosze Nationalpark i Polen), ^[2] og disse udgør tilsammen et grænseoverskridende biosfærereservat under UNESCO Mennesket og biosfæreprogrammet.^[3] Kilden til floden Elben ligger i bjergkæden. Området har en række store skisportssteder og er en populær destination for turister, der dyrker alpint og langrend, vandreture, cykling og andre aktiviteter.

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ "Karkonoski National Park". National Parks. University of Adam Mickiewicz. 2008. Arkiveret fra originalen 14. juni 2013. Hentet 13. januar 2013.
3. ^ UNESCO (2011). "The Krkonoše / Karkonosze Transboundary Biosphere Reserve (BRKK)" (PDF). UNESCO Biosphere Reserve on the Czech-Polish boundary. The United Nations Educational, Scientific and Culture Organization. s. 36. Arkiveret fra originalen (PDF file, direct download 2.00 MB) 1. maj 2015. Hentet 13. januar 2013.